Over 140 varmepumper er online og flere er på vej

2/11 2011

Der er nu over 140 varmepumper online, og der er sat måleudstyr på i alt 169 pumper. De 169 installationer er ikke godkendt alle sammen, for efter opsætning vurderes registreringerne og eventuelle fejl rettes. Vi har nu godkendt 61 installationer, hvor ejerne kan følge pålidelige målinger af deres varmepumpes elforbrug, se COP værdi m.m. ved at logge ind på styrdinvarmepumpe.dk.

Vi nåede ikke at få alt måleudstyret op inden 1. november, men vi gør, hvad vi kan for at fremskynde processen. Især VVS-montagerne tager lang tid at få på plads. Det går hurtigere med styringsboksene, for de sættes op af to firmaer, som rykker ud, når der er ca. 10 husstande i et område, der skal have styringsboks. Projektet omfatter 300 varmepumper, men vi har taget lidt ekstra med og har derudover 10 på venteliste.

I bjælken øverst på siden under "oversigtskort" kan man se de varmepumper, der er online.

Mail- og telefonsupporten er tilbage

Husejernes mail- og telefonsupport åbner igen den 1 august. Den varetages af ArosTeknik. E-mail, telefontider m.m. ses under "Kontakt" øverst på siden.

Nu kommer de første varmepumper med indbygget varmelager

Elselskabet Sydenergi installerer det første af 50 anlæg, hvor varmepumper er kombineret med en vandtank på 350 liter. Den kan fyldes med varmt vand, når strømmen er billig og holde huset forsynet med varme op til fire timer på en vinterdag.

Læs mere på ing.dk

 

Ny undersøgelse: Oliefyrejere overvejer at skifte til varmepumper

Knap 40 pct. af alle oliefyrejere overvejer at skifte fyret ud med en varmepumpe. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Energi. Syv procent har allerede besluttet sig for at købe en varmepumpe.

Læs mere på ink.dk

 

Open Source Styreboks

Til projektet udvikles en styreboks efter Open Source princippet. Det vil sige at hardware og software i forbindelse med måling af temperaturer og energiforbrug samt funktioner til at hente elpriser og vejrprognoser er frit tilgængeligt for eksempelvis varmepumpefabrikanter, så de kan drage umiddelbar nytte af projektets resultater. Ligeledes betyder Open Source i dette projekt, at der stilles et SDK til rådighed for udvikling af intelligente styringsaloritmer baseret på konkrete varmepumpefabrikater og funktionsbehov. I projektet vil de deltagende parter drage nytte af dette SDK.

Ing.dk: Fjernstyrede varmepumper skal stabilisere elsystemet

Fra næste fyringssæson regner Nordjysk Elhandel med at kunne fjernstyre ti varmepumper og 300 mere året efter. Det sker som led i et nyt udviklingsprojekt, hvor varmepumperne bruges som regulerkraft. Læs mere på http://ing.dk/artikel/108607-fjernstyrede-varmepumper-skal-stabilisere-e...
Udgiv indhold